Hovedbiblioteket/Borgerservice og Biblioteker i Århus har netop sendt ansøgning til Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for Folke- og Skolebiblioteker om støtte til projektet: "Legende familier i biblioteket".
Resume af projektet:
"Legende familier" vil indsamle viden om familier og leg samt udvikle og teste modeller og koncepter for familier med børn, specielt inden for leg og legekultur i tilknytning til biblioteker. Kompetenceudvikling for personalet om leg og legekultur bliver et væsentligt element i projektet.
Nye perspektiver i projektet:
- At adressere familier og at understøtte fælles aktiviteter på tværs af generationer i stedet for at adresse enkeltindivider eller enkelte aldersgrupper
- Afsæt og output: ny, forskningsbaseret viden om familier med børn, deres behov og benyttelse af legetilbud- forskningsbaserede strategier og metoder med følgeforskning om leg og brugercentrerede designforløb med familier som deltagere
- Tværfaglighed i projektpartnerskabet med et universitet, en GTS-virksomhed, et børnekulturnetværk samt tre folkebiblioteker.
Projektpartnerne er: Center for Playware ved SDU, Alexandrainstituttet/Interactive Spaces, Børnekulturhus Århus, Randers Bibliotek, Aalborg Bibliotekerne samt Borgerservice og Biblioteker, Århus.
Konkrete ideer og inspiration fra Solution Camp 2007 indgår i projektgrundlaget.
tirsdag den 6. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar